Nordic Spring Jacket - My Size
Hero-voksen Web
IMG_0689
IMG_0691
Voksen 3

Knit By TrineP

Nordic Spring Jacket - My Size

Regular price 45.00 kr

#Nordicspringjacket_mysize

 

Den populære Nordic Spring Jacket er en dejlig varm og behagelig jakke, der også egner sig rigtig fint som cardigan. Jakken er strikket ovenfra og ned i retstrik med store snoninger langs ærmerne. Pasformen er oversize, men ønsker du den mere tætsiddende kan du med fordel vælge en størrelse tættere på dine reelle mål.

Jakken ændrer udtryk alt efter hvilket garn den strikkes i. Ønsker du den kraftig med tydelig fremtrædne snoninger, anbefaler jeg at strikke den i 2 tråde Tynd Lamauld fra CaMaRose eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Ønsker du en let og luftig cardigan anbefaler jeg Faerytale fra Du Store Alpakka.

Jakken finder du også i en børneversion, Nordic Spring Jacket.

Størrelser 
XS (S) M (L) XL

Overvidde
107 (113) 119 (130) 136 cm

Længde
76 (78) 80 (82) 84 cm
Målt fra nakken og ned

Garn
10 (11) 12 (14) 16 nøgler
Økologisk Hverdagsuld fra CaMaRose, 150 meter per 50 gram

Vejledende pinde
Pind 4 mm samt 4,5 mm
Rundpind = 100 eller 120 cm

Strikkefasthed
20 masker i retstrik på pind 4,5 mm = 10 cm

Jakken på billedet er strikket i 
Hverdagsuld fra Tusindfryd, fv. Mørk sennep
(er overtaget af CaMaRose og hedder Økologisk Hverdagsuld, fv. 40 Mørk sennep)

Garnalternativ
Økologisk Hverdagsuld fra CaMaRose
Peruvian Highland wool fra Filcolana
Faerytale fra Du Store Alpakka