Nyt i shoppen
ELEGANT HÅNDVÆRK MED SMUKKE DETALJER
Mine designs er lavet med en forkærlighed for nordisk mode. Enkle, elegante modeller med smukke og gennemarbejdede detaljer. Strukturstrik og hulmønstre er gennemgående i mit arbejde, og vil ses i langt de fleste af mine designs. Opskrifterne spænder vidt i niveau fra let til svær, men jeg gør en dyd ud af at de er så velbeskrevet at de fleste kan følge med.
God strikkelyst!

Novembersokker
Bemærk at der på IG og facebook kundeklubben køres knitalong på disse strømper fra 2/12-24/12 :)
Ønsker du at deltage kan du se opslag omkring dette på IG ellr i gruppen.
Om sokkerne:
Sokkerne strikkes nedefra og op i mønster på fronten og glatstrik på bagsiden. De strikkes med fodformet tå og timeglashæl, samt kile og indtagninger langs akillessenen for at give bedre pasform. Ønsker du at tilpasse din størrelse skal du vælge ud fra omkreds om foden, og følge det angivne maskeantal.
Der er i opskriften mulighed for at tilpasse sokken præcis efter din fods længde og vristens omkreds således at du får en perfekt tilpasset sok.

Twist Rib Sweater
Twist Rib Sweater strikkes i 2x2 rib ud i et, oppefra og ned med halvhøj hals med metoden Contiguous Method hvor der først tages ud på kroppen og derefter på ærmerne.
Et stykke efter at ærmerne er sat af, begynder ribben at flette ind til midten, hvorefter den igen går lige ned til aflukningen nederst. Til slut strikkes ærmerne færdig. Den er altså helt monteringsfri.
Blusen er tætsiddende og med den skrå rib, giver den en god fornemmelse af talje.
Bemærk at der strikkes med 2 tråde holdt sammen.
Der er både vejledning til en kortærmet og en langærmet version af blusen i opskriften.

Moonstone CARDIGAN - NY opskrift
Cardiganen har et bredt/oversized fit, med ballonærmer og dyb v hals. Den strikkes i glatstrik, med dropped shoulders. Først strikkes den ene side af nakken, herefter slås op i enden af nakkestykket til det ene forstykke. Når forstykket er strikket sættes maskerne til hvile mens den anden halvdel af nakkestykket strikkes og det andet forstykke. Herefter strikkes masker op langs forstykkerne og nakkestykket til ryggen. Når ryggen er strikket, samles alle stykkerne og der strikkes frem og tilbage til kroppen er færdig. Til sidst samles masker op langs ærmegab og ærmerne strikkes.
Cardiganen er altså 100% monteringsfri, hvis du strikker den uden lommer. Strikkes den med lommer samles maskerne til lommerne op nederst over ribkanten, og der strikkes en lap, som så sys i siderne bagefter.
Du kan vælge at strikke cardiganen i en almindelig længde eller en kort version.