Kæmpe bogudsalg! Alle strikkebøger: 50 kr stk. 😱

Mr. Snuggles Cardigan - My Size
Mr. Snuggles Cardigan - My Size
Mr. Snuggles Cardigan - My Size

Knit By TrineP

Mr. Snuggles Cardigan - My Size

Regular price 0.00 kr

 #Mr_snugglescardigan

 

En varm og skøn cardigan, der på trods af længden er dejlig let hvis den strikkes i originalgarnet Faerytale fra Du Store Alpakka. Den er perfekt til de kolde dage eller de kølige sommernætter. Den har den her hyggefølelse af at pakke sig blødt og varmt ind. Ønsker du ikke at strikke striber, kan du undlade disse og wups så har du en skøn, lang basis cardigan. Du kan også lege med farverne i cardiganen og få helt din egen personlige stil frem. Cardiganen er halvlang og strikkes nedefra og op med lommer. Ærmerne strikkes på til sidst, fra ærmegabet og ud mod hænderne. Cardiganen er oversize, så hvis du ønsker en mere tætsiddende cardigan kan du med fordel vælge den str. der ligger tættest på din overvidde.

Cardiganen findes også i en børnemodel, Mr. Snuggles Cardigan.

Da dette er en gratis opskrift ydes der ikke teknisk support via mail eller telefon. Dog er det altid muligt at blive medlem af Knit by TrineP facebookgruppe, hvor der altid sidder mange søde og kyndige mennesker, der er klar til at hjælpe, hvis man skulle møde udfordringer med opskriften. 

Du kan støtte udgivelsen af flere gratis opskrifter ved at købe garn igennem denne webshop.

Størrelser 
XS/S (M/L) XL

Skulder til skulder
55 (65) 72 cm

Overvidde
110 (130) 144 cm

Længde 
76 (84) 90 cm
Målt fra nakken til nederste kant

Garn
Farve 1 (grundfarven): 5 (6) 9 nøgler
Farve 2 (striber samt kant): 2 (2) 2 nøgler
Farve 3 (Striber 2): 1 (1) 1 nøgle

Faerytale fra Du Store Alpakka, 175 meter per 50 gram
eller
All Day fra Gepardgarn, 175 meter per 50 gram

Vejledende pinde
Rundpind 4 mm samt 4,5 mm (100 -150 cm)
Strømpepinde 4 mm samt 4,5 mm
+ en wire med længden 150 cm på pind 4 mm

Strikkefasthed
18 masker og 29 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm

Cardiganen på billedet er strikket i 
Fearytale fra Du Store Alpakka 
fv. 1: 771
fv. 2: 770
fv. 3: 773