Kæmpe bogudsalg! Alle strikkebøger: 50 kr stk. 😱

The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top
The Milano Top

Knit By TrineP

The Milano Top

Normal pris 45.00 kr

#themilanotop

En tætsiddende high neck tanktop, perfekt til at have under store blazerjakker eller som top til nederdele eller bukser om sommeren. Toppen har en super klassisk konstruktion, der giver mange varierede muligheder for at style den fedt. Den er strikket på tynde pinde, så den er let og ikke for varm. Du kan med fordel strikke den med op til 5 cm negativ bevægelsesrum, hvis du ønsker en mere tætsiddende version. Desuden kan længden tilpasses, da den strikkes oppefra og ned – og den er derfor nem at gøre kortere, såfremt man ønsker en crop top.

Toppen strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes bagstykket frem og tilbage med udtagninger til ærmegab. Efterfølgende strikkes forstykket på samme måde. Herefter samles arbejdet, og der stikkes rundt i glatstrik, indtil der afsluttes med en ombukket kant. Til slut samles masker op langs ærmegabet, og der strikkes en dobbeltstrikket kant på ærmegabet, som også bliver stroppen, i hver side. 

The Milano Top kan også findes i min bog Color Pop!

OBS! Køber du garnpakken får du opskriften gratis! Læg blot opskrift og garn i kurven og den vil automatisk blive trukket fra ordren.

Sværhedsgrad
Kan strikkes af begyndere/let øvede. Det sværeste er skulle strikke de dobbeltstrikkede kanter i ærmegab/stropperne.

Størrelser:
8 (10) 12 (14) 16 år

Bevægelsesrum:
-1 cm til +1 cm

Overvidde, top:
67 (71) 76 (80) 83 cm (målt omkring brystet)

Livvidde, top:
60 (62,5) 64 (68,5) 70 cm (målt omkring ribbenene, under brystet)

Hel længde:
43 (45) 47 (49) 51 cm (målt fra skulder og ned)

Garnforbrug:
100 (120) 140 (150) 160 gram All Day Organic fra Gepardgarn, 175 meter per 50 gram.

Vejledende pinde: Pind 3 mm samt 3,5 mm (80 cm wire).
Såfremt der ikke strikkes med Magic Loop, skal der også bruges strømpepinde 3 mm samt 3,5 mm. 

Eller den pind du skal bruge for at opnå den rigtige strikkefasthed

Strikkefasthed: 26 masker og 38 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm