Kæmpe bogudsalg! Alle strikkebøger: 50 kr stk. 😱

Den perfekte sok


Sokkestrik er et lille projekt, der passer ned i enhver taske. Jeg vil mene at der er ikke nogen større form af strikkekærlighed end et par perfekt siddende hjemmestrikkede sokker.

Men alle fødder er forskellige, og det er ikke sikkert at din fod passer ned i strikkedesignerens model. Derfor kan det være en fordel at kende sin fod-type, og så starte ud med et design, der har de former, som vil sidde bedst på foden.

Når man så har strikket sig igennem et par strømper, kan man forme strikkeopskriften, hvorved man kan skifte en hæl og en tå, for at få den perfekte sok.

For at kunne tilpasse sokkerne vores fødder, skal vi lære vores fødder at kende. Så allerførst må vi lære lidt om vores fødder. Man siger at der findes 5 tå-typer, som du kan se her:

Tå typer

Man kan kigge ned på sin, eller sok-modtagerens fod, og vurdere hvilken type tå, man ser i henhold til de 5 tå-typer. Når man har fundet sin tå-type, har jeg her en oversigt over hvilke typer strikkede-tå, der som udgangspunkt passer bedst til hvilke fodtyper:

Den egyptiske tå passer til en:     Skrå tå
Den romerske tå passer til en:     Bånd tå
Den græske tå passer til en:        Skrå tå eller Stjerne tå
Den Germanske tå passer til en: Skrå tå
Den keltiske tå passer til en:       Stjerne tå eller bånd tå

Forskellen på de forskellige strikkede-tå-spidser er hvordan rundingen sidder på fodens spids. Spidsen af sokken, kan gøre en verden til forskel for hvordan sokken føles. Strikkes der eksempelvis en båndtå til en person med en Egyptisk fodtype, vil der være følelsen af at sokker flapper rundt i spidsen. Strikker man ligeledes en skrå tå til en person med en Romansk fodtype, vil person opleve at sokken strammer.

De forskellige tå-typerne former sig efter hvor ind- eller udtagninger sidder, som du kan se nedenfor:

De mest typisk strikkede tå-typer er skrå-tå og bånd-tå.

Når du har defineret din tå-type, kan du kigge på din hæl. Der findes mange forskellige typer hæle, men de tre mest brugte er: 

Timeglashæl, der passer til:                lav vrist
Kilehæl, der passer til:                        lav vrist
Timeglas med kile, der passer til:       de fleste typer vrist
Kilehæl, der passer bedst til:              almindelig eller høj vrist

Så for at finde den perfekte hæl, er det vigtigt at måle sin vrist. Du har typisk en høj vrist, hvis du tit oplever at skoene strammer over foden, og du har typisk en lav vrist, hvis du tit føler, du skal stramme dine sko meget ind, for at de ikke svupper.

Langt de fleste mennesker har en almindelig vrist, og passer godt med en timeglas-hæl. 

Før du går i gang med din strikkeopskrift, skal du sørge for at have disse mål:

A: Mål omkredsen af det bredeste sted på foden
B: Mål omkredsen af det højeste sted på foden
C: Mål omkredsen af nederste del af skaftet
D: Mål omkredsen af øverste del af skaftet.
E: Mål længden fra yderste tåspids til hælen

 
A: fortæller dig hvilken størrelse du skal strikke
B: fortæller dig hvor høj en vrist du har
C: fortæller dig, hvorvidt du skal have indtagninger til skaftet, så den ikke poser for meget
D: fortæller dig, om du skal have en elastisk aflukning eller lave udtagninger til skaftet
E: fortæller dig, hvorvidt du skal strikke længere eller kortere end opskriften diktere.

Hvis det er første gang, du skal strikke en sok, kan du med fordel finde en opskrift, hvor tåspidsen passer til din tå-type. Derefter kan du prøve andre opskrifter med andre hæl-typer, og mærke efter hvilken hæl, der passer bedst til dig.

Brug målene til at tilpasse hvilken som helst sokkeopskrift til netop din fod. Hvis opskriften opfordre dig til at slå op til en fod, der er større end din normale skostørrelse, så strik selv foden kortere end opskriften diktere. På den måde passer opskriften til din fod, uden at foden bliver for lang.

Ekstra tip:
Du kan med fordel tegne din eller sokke-modtagerens fod ned på et stykke pap, hvor du også skriver målene. På den måde har du en model af foden, og kan løbende sammenligne f.eks længde og brede mellem sokken og foden.

Jeg håber du vil kaste dig ud i sokkestrik. Du vil ikke fortryde det.
Rigtig god strikke fornøjelse

 


Tilføj en kommentar